Qvist Kommunikation hjælper virksomheder til større synlighed.
Vi skærer budskaber til, indkredser målgrupper og finder de rigtige medier.
Vores speciale er video, hjemmesider og tekster til alle platforme og formater.

KUNDERNE HAR ORDET

Vi følte på et tidspunkt, at vores markedsføring stod for stille og var lidt ensformig. Vi ville gerne bruge markedsføringen til at fortælle nogle anderledes historier om virksomheden, og det har Qvist Kommunikation hjulpet os med.
Det handler mere om at få de rigtige ideer end at bruge en masse penge, og det er helt tydeligt, er vi blevet langt mere synlige, end vi var tidligere.

Jens Andersen
Indehaver, Eiland Electric A/S

Qvist Kommunikation hjælper os med strategi, markedsføring og grafisk design – og ikke mindst som djævlens advokat, der tør udfordre både vores vaner og idéer. Det er et mod- og medspil, som hjælper os til at holde den rigtige kurs i den forandringsproces, vi har sat i gang.

Morten Stig Andersen
Adm. direktør, Dansklærerforeningens Hus A/S

ADVODAN Holbæk ønskede at gå nye veje i en branche, der traditionelt er lidt konservativ i markedsføringen. Derfor bad vi Qvist Kommunikation om at stå for en kampagne, der viser at advokater er mere og andet end paragraf-ryttere – at vi er aktive og indlevende borgere på lige fod med så mange andre borgere i lokalsamfundet. Det blev en kampagne med fokus på social ansvarlighed, som har vakt stor opmærksomhed, og som har givet os god og positiv respons. Vores mission lykkedes i høj grad.

Steen Marslew
Advokat og partner, Advodan Holbæk

I begyndelsen hjalp Qvist Kommunikation os med forskelligt tekstarbejde. I dag har samarbejdet udviklet sig, så det også omfatter egentlig rådgivning, blandt andet omkring vores PR-materialer, interne budskaber og vores kontakt til pressen. Det har været med til at skabe en rigtig god sammenhæng i vores kommunikation.

Thomas Kullegaard
Direktør og partner i Kullegaard Arkitekter A/S

Qvist Kommunikation hjælper os med både små og temmelig store opgaver, og de bliver løst 100 procent professionelt – og hurtigt. Med samarbejdet har vi fået en ny profil i vores markedsføring, der passer til firmaets værdier, og som samtidig har sikret os god omtale i medierne og dermed mulighed for flere kunder.

Per Malmos
Medindehaver af anlægsgartnerfirmaet Malmos A/S

Holbæk Teater lever af at sælge oplevelser til et bredt publikum, og derfor skal der være en stærk appel i det materiale, vi bruger på markedsføring. Det stiller særlige krav til vores samarbejdspartnere.
Vi har fundet de rigtige kompetencer hos Qvist Kommunikation.

Kristoffer Møller Hansen
Teaterleder, Holbæk Teater

I pressede situationer og til specielle opgaver, der kræver håndværk på højt fagligt niveau, er det en ren fornøjelse at samarbejde med Lars Qvist og Birgitte Kirk. Qvist kommunikation er spot on ved behov for sparring og hurtige hænder, også når vi stiller næsten urimelige krav til en deadline. Som ekstra bonus benytter vi Qvist til strategiske opgaver og det samarbejde glæder vi os til at fortsætte med.

Jan Løve
Presse og direktionsrådgiver, Sparekassen Sjælland

Qvist Kommunikation har hjulpet Nordic Service Group med at få lagt en samlet strategi for vores kommunikation med forskellige målgrupper i fire nordiske lande. Det er en proces, der har sat vores indsats i system, og som har skabt overblik over målgrupper og vores brug af ikke mindst de elektroniske medier. Men det er også en proces, der meget præcist har defineret vores styrker og værdier.

Peter Gloggengiehser Knudsen
Nordic Marketing Manager, Nordic Service Group

Om Qvist

LARS QVIST
Journalist & Kommunikationsrådgiver

Kommunikationsrådgiver, uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Tidligere nyhedschef på Holbæk Amts Venstreblad.

Bor i Svinninge ved Holbæk og udforsker det nordvestsjællandske område på racercykel og mountainbike.

Tlf. 40 12 57 50
lars@onprint.dk
linkedin

KONTAKT

tlf. (+ 45 ) 40 12 57 50

lars@onprint.dk